Naturperler

En naturperle er skabt uden menneskelig indgriben.

Et fremmedlegeme, ofte et sandkorn, sætter sig fast inde i bløddyrets (ofte en musling) mundhule. 

Som et forsvarsmekanisme, begynder muslingen at omkranse sandkornet med perlemor. Ved at pakke fremmedlegemet ind i perlemor, undgår muslingen at tage skade.

Det tager en musling fra ca. 18 måneder til flere år at danne en perle.

Naturperler er meget dyre, da de også er temmelig sjældne. Kun ca. 1 procent af verdens perler, er naturperler.

Derfor er der et stort marked for at dyrke kulturperler, og der findes mange muslingefarme, perlefarme, rundt omkring i verden.

Det foregår ved der bliver lagt et kunstigt kim, i bløddyrets mund. Dette kunstige kim kan være glas eller plast. Det kaldes at pode, en podning.

Som med naturperler, begynder muslingen også her, at producerer perlemor, som forsvarsmekanisme, den så omkranser fremmedlegemet (sandkornet) med.

Jeg længere tid podningen ligger i muslingen, desto flottere og større bliver perlen, da der jo så dannes flere og flere lag rundt om kimen, så perlen får en smuk glans og et silkeblød overflade.

Jo større den kunstige kim er, jo hurtigere er perlen "færdig".

Ferskvandsperler

Ferskvandsperler dyrkes i muslinger i søer og floder. 

Ferskvandsperler produceres ofte i lidt større mængder ad gangen, der kan være helt op til 50 perler i hver musling. Dette afhænger dog af, hvilken kvalitet af perler der ønskes.

Jo færre perler i en musling; desto dyrere bliver perlerne.

Det tager 4-6 år at dyrke en ferskvandsperle.

Saltvandsperler

Disse dannes/dyrkes i østers i havet, og det tager mellem 6 til 18 måneder, og ofte kommer der kun en perle ud af en musling ad gangen.

Dermed bliver saltvandsperler mere kostbare end ferskvandsperlerne, da det er en begrænset mængde perler, der kan dyrkes ad gangen.

Forskel på perler

En kender af perler gennemlyser perlerne. 

Ved gennemlysning kan ses om der er et ægte eller et kunstigt kim i perlen, og derved vurderer om det er en naturperle eller en kulturperle. 

Både naturperler og kulturperler kaldes ægte perler.

Har man ikke mulighed for at få gennemlyst sine perler, kan man huske på, at en kulturperle som regel vejer mindre end en naturperle, men det kan være svært at se og mærke forskel.

Plastikperler, altså perler støbt i plast, er meget lette.

Men en hurtig måde at vurderer, om det er en ægte perle eller en falsk perle (altså plast), er ved at kikke på perlens farve.

Den ægte perle vil typisk have nogle farveforskelle på overfladen. Mens en falsk perle ser for pæn ud, er for ensartet i farven og formen. 

Sådan passer du på dine perler

Perler er skrøbelige af natur, og kan miste deres glans, hvis du ikke passer godt på dem. 

Perler har godt af at blive brugt, idet varme og fedt fra huden giver liv og glans til perlerne. Bruger du ikke dine perler bliver de matte og kedelige at se på.

Du skal tage dine perler af når du går i bad, og desuden undgå at perlerne kommer i kontakt med sæbe og parfume. 

Har du en ring med perler, så anbefaler vi, du tager ringen af når du vasker hænder, idet perler også skal undgå for meget kontakt med vand. Perler er nemlig organiske og kan absorberer vand, hvilket kan ændre perlernes struktur og farve.

Skulle du have behov for at rengøre dine perler, skal du bruge en blød klud, kraftig opvredet med lunken vand, og så aftørre dine perler. Undgå enhver form for rengøringsmiddel.

Før øvrigt, så er dyre perlekæder ofte er bundet med en særlig knude, så der dannes en "pude" mellem perlerne, altså et mellemrum, der adskiller perlerne, og beskytter dermed mod slidstage, fra naboperlen.

Desuden, skulle silkesnoren briste, så ryger alle perlerne ikke af, det er kun der hvor snoren brister, perlen falder af.